Økologiens historie i Danmark

Betegnelsen “økologisk” benyttes i dag som en samlet betegnelse for to typer jordbrug, dels den “biodynamiske” dels den egentlig “økologiske” produktion.
De to jordbrugsformer er som udgangspunkt forskellige. Fælles for dem er dog at der lægges vægt på bevarelsen af jordens frugtbarhed og på en begrænsning af ressourceforbruget og miljøbelastningen. I praksis adskiller de to jordbrugsformer sig fra det konventionelle danske jordbrug på en række punkter.

Blandt de markante forskelle er, at der bruges organisk gødning i stedet for kunstgødning, som kemisk fremstillede sprøjtemidler ikke benyttes.
Den økologiske dyrkningsform – uden brug af kemiske hjælpestoffer – er andet end blot en tilbagevenden til tidligere tiders landbrug, idet den tager udgangspunkt i den biologiske videnskabs studier af økologiske systemer. I jordbrugssammenhæng har økologiske metoder været afprøvet eksperimentelt side begyndelsen af 1900-tallet.

Samfundsmæssigt var det dog først i begyndelsen af 1960érne, at økologien begyndte at udvikle sig fra en videnskabelig gren til også at optage en vigtig plads i den almene debat. På landbrugets område begyndte debatten for alvor i 1962 med udgivelsen af Rachel Carsons bog “Silent Spring”, der satte fokus på pesticidernes skadelige indflydelse på miljøet.
Enkelte danske jordbrugere begyndte systematisk dyrkning uden kemiske hjælpemidler i slutningen af 1970érne.

Love og regler

I 1981 besluttede en række jordbrugere at danne Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ). Foreningen lavede det første danske regelsæt for økologisk produktion. Tilsvarende foreninger voksede op i andre lande, organiseret i den verdensomspændende organisation IFOAM.
I 2002 fusionerede LØJ med en række økologiske brancheforeninger. Sammen dannede de Økologisk Landsforening. Året efter blev de gamle LØJ-regler stillet i bero. Det vil sige at der ikke kontrolleres efter dem i dag.
I 1987 vedtog Folketinget den første danske lov om økologisk jordbrugsproduktion.
I 1991 udsendte det daværende EF den første forordning for økologisk planteproduktion. Entilsvarende forordning på det animalske område fulgte i 1999. FN´s fødevareorganisation FAO arbejder med retningsgivende regler på verdensplan.

Såvel den danske lovgivning som de internationale regler sikrer at levnedsmidler kun må sælges som økologiske, hvis produktionen er statsligt godkendt.
Økologiske produkter godkendt af danske myndigheder må mærkes med det særlige statslige godkendelses mærke et Ø, der omkranser en kongekrone, samt teksten: “Statskontrolleret økologisk”. Der er i lovgivningen fastsat en række regler for anvendelsen af Ø-mærket. Blandt andet må det kun benyttes på levnedsmidler, og det må ikke anvendes i en sammenhæng, hvor ikke-økologiske produkter kan blive opfattet som økologiske.

Kontrol

Plantedirektoratet står for kontrollen med jordbrugeren, Fødevaredirektoratet samt Fødevareregionerne godkender og kontrollerer forarbejdnings- og handelsvirksomheder inden for deres normale arbejdsfelter.

EU har autoriseret kontrolorganer i de enkelte lande til at udføre kontrol i henhold til EUs regler. Et økologisk produkt kan, hvis der er godkendt i ét EU-land, umiddelbart forhandles i de øvrige EU-lande under betegnelsen “økologisk”.
EU stiller også krav til autorisation af kontrolorganer uden for Unionen. Produkter kontrolleret af et autoriseret kontrolorgan vil umiddelbart kunne importeres og forhandles på lige vilkår med produkter der er produceret indenfor unionen.

På verdensplan har den internationale økologiske organisation IFOAM etableret et akkrediteringsprogram med henblik på at lette samhandlen og sikkerheden i forbindelse med international handel med økologiske varer.

Biodynamiske produkter er både underlagt den almindelige økologikontrol og en særlig kontrol fra Foreningen for Biodynamiske Jordbrug (FBJ). De mærkes med det såkaldte Demeter-mærke.

Biodynamisk i Danmark i 65 år

De første forsøg med biodynamisk jordbrug begyndte få år efter en foredragsrække i 1924 af den østrigske åndsforsker Rudolf Steiner. I 1936 blev Foreningen for Biodynamisk Jordbrug stiftet på initiativ af en række godsejere, der søgte et alternativ til den nye dyrkningsmåde med kunstgødning.

I 1938 blev der etableret en biodynamisk forsøgsgård, som få år efter fik O. Elstrup Rasmussen som forsøgsleder og konsulent. I 35 år havde foreningen i O. Elstrup Rasmussen en konsulent, der med ildhu udførte forsøg, besøgte gårde, lavede præparater, skrev tidsskrift og dyrkningsanvisninger og underviste over hele landet. Han var om nogen den, der stod i spidsen for den biodynamiske – og dermed den økologiske – udvikling herhjemme. Efter hans død blev svenskeren Bo D. Pettersson konsulent for biodynamikere og mange økologer i Norden i 15 år. På sit laboratorium i Järna i Sverige lavede han kvalitetsundersøgelser med krystallisationsmetoden af afgrøderne og vejledte avlerne ud fra bl.a. disse undersøgelser.
Godsejerne opgav det biodynamiske, da kemien for alvor gav udbyttefremgang. Det blev husmænd og bønder, der i holdt fast på den helhedsforståelse, som den biodynamiske praksis bygger på. Det er også i disse kredse, at tanker og initiativer om social/rentefri økonomi, sund kost, naturmedicin, alternativ behandling, miljøarbejde og andre fornyende impulser har nogle af sine vigtigste rødder. Deres varer solgte de om muligt direkte til forbrugere og til de, dengang få, helsekostforretninger og kursussteder – og ellers som konventionelle.

De biodynamiske regler blev udformet i 1963. I 1985 blev den selvstændige kontrolinstans Demeterforbundet dannet. Den kontrollerer både landbrug, forarbejdningsvirksomheder og forretninger, der ønsker at bruge Demetermærket, som er et internationalt kontrolmærke for biodynamiske produkter.

Fra biodynamisk til økologisk

I årtier var den biodynamiske metode den eneste formulerede i Danmark. Det var biodynamikerne, der havde erfaringer, netværk, konsulent, forsøgsarbejde, internationale kontakter og tidsskrift. Det var derfor nærliggende at være medlem af den biodynamiske forening, hvis man ønskede en giftfri drift – det være sig landbrug, gartneri eller have. En del var dog mere biodynamikere af navn end af gavn. De delte ikke det åndelige livssyn og brugte præparaterne rent metodemæssigt, eller slet ikke. Da økologien blev formuleret som en rent naturvidenskabeligt baseret jordbrugsmetode i 70´erne, følte mange sig mere hjemme dér end i det biodynamiske, og antallet af biodynamiske avlere faldt fra ca. 100 i 1955 til 40 i 2000.
Da LØJ blev stiftet i 1981, blev det til begyndelsen på en succesfuld periode for det “giftfrie jordbrug” i Danmark. Nye folk med engagement og/eller faglige kompetencer gav økologiens et stort løft, og landmænd og forbrugere kan bedre forbinde sig med et landbrug uden spirituelt indhold.
Biodynamiske avlere var initiativtagere til den første lovgivning med støtteordninger for økologisk jordbrug, og på både praktiske og organisatoriske områder var og er der et godt samarbejde mellem økologer og biodynamikere.

Siden 80´erne har det biodynamiske jordbrug stået i skyggen af den økologiske fremgang. Det har givet anledning til frustrationer, men også til koncentration om de biodynamiske kerneemner. Blandt dem er arbejdet med præparaterne og en ny foreningsstruktur med større vægt på fælles studiearbejde om det levende i naturen og landbruget.

Der bliver i dag dyrket biodynamisk i ca. 50 lande verden over, og biodynamikere i Danmark er med i et aktivt samarbejde om uddannelse, forskning, regeludvikling og personlige kontakter.

Fra økologisk til biodynamisk

Overalt i verden, hvor det naturvidenskabelige, materialistiske livssyn dominerer, har det biodynamiske landbrug sværere vilkår end det økologiske. Men i de seneste 3-4 år er der en stigende interesse hos økologer, forbrugere og ernæringsvejledere for den antroposofisk/biodynamiske forståelse af de levende processer og den kvalitet de skaber. I takt med den øgede industrialisering – også af den økologiske produktion – og den generelle forringelse af fødevarerne stiger også behovet for andre kriterier for kvalitet end vægt, udseende og lav pris. Samtidig oplever stadig flere mennesker, at “der er mere mellem himmel og jord”. Det biodynamiske grundlag svarer mere til denne oplevelse end en ensidig måle-veje-holdning.

Økologer, der lægger om til biodynamisk drift, oplever, at den på de fleste områder svarer til den økologiske praksis. Men også at det er en helt anden måde at tænke og forstå processerne på. Omlægningen fra konventionel til økologisk er for de fleste lettere end fra økologisk til biodynamisk. Det er en personlig udfordring, som flere økologer nu tager op.